slyngevugge

4 gode grunde til at købe en slyngevugge til dit barn

Hvis du er nybagt mor eller far, har du helt sikkert oplevet, at dit barn ikke altid vil sove, når det er et passende tidspunkt for dig. “Jeg sover, når baby sover,” er en sætning, der bliver brugt meget ofte hos nybagte forældre. Det kan være enormt anstrengende at skulle håndtere en overtræt baby, hvis du selv er enormt træt, eller hvis du har andre forpligtelser, der trækker. Din baby skal naturligvis altid være din første prioritet, men når det så er sagt, kan dit liv blive meget nemmere med en slyngevugge. Her får du 4 gode grunde til at købe en slyngevugge, hvis du er nybagt mor eller far og til tider godt kunne trænge til ro i hjemmet.

1. Dit barn falder til ro ved den blide bevægelse

Du kan bruge din slyngevugge til at få dit barn til at falde til ro, når dagene ikke er så sjove. Hvis tanken er, at dit barn skal sove i sin slyngevugge, anbefales det, at du lægger barnet i vuggen, inden han eller hun er faldet i søvn. Ellers risikerer du, at din baby bliver forvirret af at vågne i sin slyngevugge, når han eller hun er faldet i søvn i dine arme.

2. En slyngevugge med fjeder og motor klarer arbejdet for dig

Selvom det at vugge dit barn selvfølgelig er det skønneste i verden, er det ikke altid, at det passer så godt ind i dit program. En slyngevugge med fjeder og motor klarer arbejdet for dig og sørger for at vugge barnet op og ned i vuggen. Denne blide bevægelse op og ned har en mere beroligende effekt, frem for når du vugger barnet fra side til side.

3. Hav din slyngevugge i nærheden af dig selv, og så slipper du for at være til stede hele tiden

Selvfølgelig skal du hele tiden holde øje med din baby og sikre dig, at alt er, som det skal være. Men faktisk er det en god ide, at du blot er i nærheden, når du vugger barnet i sin slyngevugge. Hvis du vælger at sidde og kigge på, til barnet er faldet i søvn, kan du risikere at spejle barnets ansigtsudtryk i dit eget. Dit barn vil nemlig ofte se overrasket ud, når han eller hun bliver vugget op og ned, og det er dit job at forsikre barnet om, at alt er godt.

4. Tag din slyngevugge med dig overalt

Det særligt smarte ved en slyngevugge er, at du kan tage den med dig overalt. Skal du på weekend i sommerhuset eller hjem til svigerforældrene og spise, vil det kun tage 5 minutter at hænge din slyngevugge op i et nyt hjem. Med en slyngevugge kan du få mulighed for at deltage i samtalen det meste af aftenen og weekenden, uden at du hele tidens skal afbrydes af en urolig eller overtræt baby.